Lammunger.

Nå har alle søyene, unntatt èn lammet, og det har gitt 10 lammunger, 5 bukkelam, og 5 søyelam på 6 søyer. De eldste er 5 uker i dag, og er store og rampete. De yngste ble født om fredagen. Lamminga har gått ganske bra, første søya fikk yrbetennelse, og vi måtte ha dyrlege, og pga. det er det bare den ene spenen som virker, men hun er flink, og har klart å fø opp to store flotte lam med bare en spene. Andre søya som lammet, hadde så stor melkeproduksjon, at lammungene ikke klarte å følge med, så hun fikk melkespreng, men etter vi melket av en halv liter til fryseren, så hjalp det. Etter det gikk det fint, frem til onsdags kvelden, for da ble det dramatik. Da jeg kom ned i fjøset for å fore, så oppdaget jeg at den eneste ungsøya som skal lamme nå, var i gang, men hodet på lammungen kom først, og det var allerede helt ute. Jeg var sikker på at lammungen var død, men den måtte jo ut for ellers ville søya heller ikke overleve. Jeg skjønte fort at jeg ikke klarte det alene, for jeg klarte ikke å komme i nærheten av henne. Så jeg ringte til Steinar som var inne på saga, og han hev seg i bilen, og kjørte hjemover, og så ringte han Anton. Anton kom først, og vi fikk fanget søya, og Anton klarte å få ut det ene benet, og så kom Steinar som så klarte det andre benet, og fikk ut lammungen, og til alles store overraskelse så levde lammungen. Moren begynte straks å vaske henne, men når hun var ferdig med å vaske, så mente hun at hennes morsplikter var gjort, og hun avstøte lammungen, som vi kaller for Lambi. Så nå er vi i fjøset 5-6 ganger i døgnet for å gi Lambi mat, dvs. vi holder søya, og så spiser Lambi. Vi håper snart lammungen er så stor, at hun skal klare å stjele mat nok fra mora, så vi slipper å stå opp på natta.

Er ikke lille Lambi søt? En skikkelig liten going :o)

Er hun ikke sød, lille Lambi?

Nu har alle gimmere undtaget èn lammet, og på 6 gimmere har vi fået 10 lam, 5 vædderlam og 5 gimmerlam. De to ældste er 5 uger i dag, så de er allerede store og frække, og de yngste blev født i fredags. Lammingen har gået fint, selvom vi havde lidt startproblemer. For den første gimmer fik yverbetændelse, og vi var nødt til at have dyrlæge, og pga. yverbetændelsen, som er det kun det ene pat som virker, men hun er en erfaren og dygtig mor, så hun har fostret to flotte og store lam op med kun en pat. Den næste gimmer som lammet, havde så stor mælkeproduktion, at lammene ikke kunne følge med, og hun fik mælkespræng, men det hjalp da vi fik mælket en halv liter råmælk som så kom i fryseren. Og derefter gik det fint helt frem i onsdag aften, for da blev dramatikken stor. For da jeg kom ned for at fodre, så opdagede jeg at det eneste gimmerlam fra sidste år, som skal lamme nu, var i gang, men lammets hovede kom først, og det var allerede helt ude. Og nu var gode råde dyre, for det måtte handles hurtigt, for ellers ville gimmeren heller ikke overleve, jeg var sikker på at lammet var dødt. Jeg tænkte på hvad mor havde gjort da jeg var barn, når der var lamminger som ikke gik efter bogen. Og jeg forstod hurtigt, at jeg ikke kunne klare det alene, for jeg kom ikke i nærheden af gimmeren. Så jeg ringede til Steinar som var 15 min kørsel væk, og han hev sig i bilen, og i mens ringede han til Anton, som kom først. Hovedet var helt ude, så det kunne ikke skubbes ind igen, men Anton fik fat i det ene ben, og Steinar fik fat i det andet, og fik lammet ud, og til alles store forundring, så levede lammet, og moren begyndte straks at slikke det, og da det var gjort, så syntes hun at hun var færdig med sine moderlige pligter og afstøte lammet dvs. hun skubbede væk, når det kom for nær. Så nu må vi fodre lammet (som vi kalder Lambi) 5-6 gange i døgnet, også om natten. Moren har mælk nok, så vi holder moren, så Lambi kommer til at spise, og det er i færd med at vokse sig stor og stærk, og snart er hun så stor at hun kan stjæle mad nok hos moren, så vi slipper for at hjælpe hende.