DK: I dag måtte vi aflive gode gamle Gråtass. Han var en enestående kat, som har fulgt os i mange år. Formodenligt var han af rasen Britisk Korthår, men sin oprindelse og alder kendte han kun selv. Han kom til os første gang i 2002, da vi boede i huset, og han bestemte sig for, at her skulle han bo, og det nyttede ikke, at vi smed ham ud, for han gik bare ind igen. Han var vildkat i længe, før vi overgav os, og han fik lov til at flytte ind. Han var ikke pæn, da han flyttede ind, for han havde store sår bag begge øre. Vi bestilte time hos dyrlægen, men havde ikke bestemt os for om vi skulle aflive ham eller få ordnet med hans ører. Dyrlægen som er en katteven, sagde at denne flotte kat, kan I da ikke aflive, og da var beslutningen taget, vi beholdt ham, og han fik navnet Gråtass (navnet på en grå ferguson). Dyrlægen turde ikke rense hans ører uden at bedøve ham, pga. det knækkede øre. Og da han alligevel blev bedøvet, som blev han også kasteret.Gråtass var en flot kat, han var en god jæger, kælen og elskede at sidde på skødet og kæle, sad manden i godstolen, sad Gråtass på skødet. Da vi flyttede fra huset og til gården blev han automatisk overhovede for kattene, og da Dino flyttede ind, så sagde han med det samme til Dino, at skal du bo her, så må du finde dig i at jeg bestemmer, og det accepterede Dino, og hund og katte var/er perlevenner. Gråtass var en stor kat, og i sine velmagtsdage så vejede han 6-7 kg. Men da han blev syg, så gik det nedover, og i dag var det slut. Manden kørte ham til dyrlægen, så han fik fred.
